Herman Schell

for nulevende --> | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = Tysk | beskæftigelse = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = | hjemmeside = | signatur = }}

Herman (eller ''Hermann'') Schell (født 28. februar 1850 i Freiburg im Breisgau, død 31. maj 1906 i Würzburg) var en tysk katolsk teolog.

Efter filosofiske og teologiske studier i sin fødeby og nogle års præstegerning blev han 1884 professor i apologetik og kristelig arkæologi, og i denne stilling forblev han til sin død og arbejdede på at forene den katolske kirkelære med moderne kultur og videnskab.

Han udfoldede en flittig forfattervirksomhed: ''Katholische Dogmatik'' I—IV (1889—93); ''Die göttliche Wahrheit des Christentums'' I—II )1895—96), senere udgave under titlen ''Apologie des Christentums'' I—II (1901—05); ''Der Katholizismus als Prinzip des Fortschritts'' (1897, 7. oplag 1899); ''Die neue Zeit und der alte Glaube'' (2. oplag 1898); ''Das Problem des Geistes'' (2. oplag 1898).

Hans udvikling førte ham efterhånden så vidt i retning af reformkatolicisme, at nogle af hans bøger 1898 kom på index, og han måtte "underkaste sig"; 1903 udgav han en skildring af Jesu liv ''Christus'', hvori han ængsteligt undgik enhver form for bibelkritik. Fra Wikipedia